Kathrine Madsen

Kathrine Madsen Fitness Camp Anmeldelser

Jeg var deltager i Marbella zumba og fitness camp i september 2013 og wow det var en fed oplevelse! Det var uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!

Jeg trængte til et seriøst spark bagi efter at jeg var gået i stå med mit vægttab, og det fik jeg, både af alle de fantastiske og hjælpsomme instruktører men også af campens fader som tilbød mig at hjælpe mig med personlig træning og kost som jeg kunne bruge hjemme i Danmark. Som så mange andre anede jeg nemlig ikke hvad der var godt eller skidt, eller hvilken slags træning der var bedst for mig at træne. Det hjalp Frank mig med at finde ud af og kan ikke takke ham nok for at han tog sig tid til at hjælpe mig. Det var suveræne oplevelser i fantastiske omgivelser og sammen med de sødeste og dygtigste mennesker. Det meste af tiden gik med diverse holdtræninger men der var også planlagt en fed tur ud til det smukkeste vandfald og en af dagene blev min træning erstattet af bjergbestigning, hvilket var vildt fedt. Det var gode ture som var fysisk krævende og hvor man stadigvæk var aktiv selvom det var fridag.

Jeg havde heller ikke forestillet mig at der ville være så god en stemning i blandt alle og det kunne man måske også godt frygte at der ikke ville være men stemningen var fantastisk, alle snakkede med alle og man følte sig ret hurtigt hjemme selvom man hverken kendte stedet eller personerne. Der manglede intet! Jeg kan kun rose hele campen, konceptet og personerne der står bag. Det kan måske lyde for godt til at være sandt, men det er sandt. Jeg er så glad for at jeg deltog i denne camp at jeg selvfølgelig deltager igen i juni 2014.